GHG PROTOKOL
GHG-protokollen (Greenhouse Gas Protocol) er den mest anerkendte metode til at opgøre og rapportere en virksomheds drivhusgasudledninger. Den opdeler udledninger i tre kategorier: Scope 1, 2 og 3, som tilsammen giver et helhedsbillede af virksomhedens klimaaftryk.
GHG-protokollens dokumentationsprincipper
Ifølge GHG-protokollen bør din virksomheds klimaregnskab baseres på følgende principper:
- Relevans – Brug passende data og metoder, der understøtter formålet med rapporteringen.
- Helhed – Indsaml alle relevante data, der påvirker virksomhedens CO₂-opgørelse.
- Konsistens – Anvend ensartede metoder for at sikre sammenlignelige resultater over tid.
- Transparens – Offentliggør tydelig information, der sikrer troværdighed.
- Nøjagtighed – Minimer usikkerheder i beregningerne.
- Forsigtighed – Brug forsigtige antagelser for at undgå underrapportering af udledninger.
Ifølge EU-taksonomiens CSRD bør virksomheder bruge GHG-protokollen til at dokumentere deres CO₂-udledninger.
Hvordan hænger Scope 1, 2 og 3 sammen?
Mens Scope 1 og 2 fokuserer på de udledninger, virksomheden har direkte kontrol over, giver Scope 3 et bredere perspektiv på dens samlede miljøpåvirkning. For mange virksomheder er Scope 3 den største kilde til udledninger, hvilket gør det vigtigt at inkludere denne kategori i klimaregnskaber og ESG-rapportering.
Scope 1: Direkte udledninger
Scope 1 omfatter alle drivhusgasudledninger fra kilder, som virksomheden selv ejer eller kontrollerer. Dette inkluderer forbrænding af fossile brændstoffer i produktionsanlæg, virksomhedens egne køretøjer samt industrielle processer, der frigiver drivhusgasser.
Scope 2 dækker de indirekte udledninger, der opstår som følge af virksomhedens indkøb af energi, såsom elektricitet, fjernvarme og damp. Selvom disse udledninger sker uden for virksomhedens egne faciliteter, er de direkte forbundet med dens energiforbrug.
Scope 3 inkluderer alle andre indirekte udledninger, der stammer fra virksomhedens værdikæde – både opstrøms (leverandører og produktion af indkøbte materialer) og nedstrøms (brug og bortskaffelse af virksomhedens produkter). Scope 3 opdeles i 15 kategorier og udgør ofte den største del af en virksomheds samlede klimaaftryk.
UPSTREAM - DOWNSTREAM i SCOPE 3
Scope 3 opdeles i to hovedområder:
- Upstream-udledninger dækker de aktiviteter, der finder sted før produktet eller tjenesten når virksomheden. Dette inkluderer udledninger fra råvareudvinding, produktion, transport og andre leverandørrelaterede aktiviteter.
- Downstream-udledninger opstår efter, at produktet har forladt virksomheden. Dette kan være relateret til distribution, brug af produktet hos kunder og bortskaffelse eller genanvendelse efter endt levetid.
For mange virksomheder er Scope 3 – særligt de upstream- og downstream-udledninger, som de ikke har direkte kontrol over – den største udfordring i arbejdet med klimaregnskaber og reduktion af CO₂-aftryk.
SCOPE 3 OPDELES I 15 KATEGORIER
Scope 3 omfatter 15 kategorier: 8 upstream og 7 downstream.
- Upstream-emissioner opstår før virksomheden i værdikæden, f.eks. fra indkøb af varer og tjenester.
- Downstream-emissioner sker efter virksomheden, f.eks. fra kunders brug af produkter eller services.
- #1 Køb af varer og tjenester – Indkøb af materialer, kontorartikler, mad, datalagring og rengøring.
- #2 Kapitalgoder – Køb af udstyr, maskiner, bygninger og køretøjer.
- #3 Brændstof- og energirelaterede aktiviteter – Udvinding, raffinering og distribution af brændstof samt produktion af el.
- #4 Upstream transport og distribution – Transport af indkøbte varer og distributionsydelser.
- #5 Affald – Udledning fra affaldshåndtering og spildevand.
- #6 Forretningsrejser – Udledninger fra fly, taxa, tog mv.
- #7 Medarbejderpendling – Transport mellem hjem og arbejde.
- #8 Upstream-leasede aktiver – Lejede kontorer og leasede firmabiler.
- #9 Downstream transport og distribution – Kunders transport og last-mile-levering.
- #10 Behandling af solgte produkter – Forarbejdning af solgte materialer.
- #11 Brug af solgte produkter – Energi- og brændstofforbrug under produktets levetid.
- #12 Slutbehandling af solgte produkter – Genbrug eller bortskaffelse af produkter.
- #13 Downstream-leasede aktiver – Energiforbrug i udlejede bygninger og leasede køretøjer.
- #14 Franchising – Udledninger fra franchisetagere.
- #15 Investeringer – Udledninger fra ejede virksomheder og finansielle investeringer.
Drivhusprotokollen som den kaldes på dansk blev udviklet af World Resources Institute (WRI) og World business Council for Sustainable Development (WBCSD). Den er udviklet for hjælpe til med at forstå og håndtere klimaudledninger og CO2 emissioner.
Du kan læse en artikel her.
fAQ
Her er en FAQ om GHG og de 3 Scopes!
GHG-protokollen (Greenhouse Gas Protocol) er en global standard for opgørelse og rapportering af drivhusgasudledninger. Den hjælper virksomheder og organisationer med at måle, styre og reducere deres klimaaftryk.
GHG står for Greenhouse Gases (drivhusgasser), som omfatter CO₂, metan (CH₄), lattergas (N₂O) og andre gasser, der bidrager til drivhuseffekten.
GHG-protokollen opdeler drivhusgasudledninger i tre kategorier:
- Scope 1: Direkte udledninger fra virksomhedens egne aktiviteter (f.eks. forbrænding af brændstof i egne køretøjer og anlæg).
- Scope 2: Indirekte udledninger fra indkøbt energi, såsom elektricitet og fjernvarme.
- Scope 3: Alle andre indirekte udledninger fra værdikæden, f.eks. leverandører, transport og kunders brug af produkter.
Virksomheder, der er underlagt EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), bør inkludere Scope 3 i deres klimaregnskab. Selv virksomheder, der ikke er juridisk forpligtede, kan vælge at rapportere Scope 3 for at få et mere komplet billede af deres klimaaftryk.
Scope 1 dækker direkte udledninger fra kilder, virksomheden selv ejer eller kontrollerer, såsom fabriksanlæg, firmakøretøjer og industrielle processer.
Scope 2 omfatter indirekte udledninger fra virksomhedens forbrug af indkøbt energi, herunder elektricitet, fjernvarme og damp.
Scope 3 inkluderer alle andre indirekte udledninger fra virksomhedens værdikæde. Det dækker både upstream-aktiviteter (f.eks. leverandører) og downstream-aktiviteter (f.eks. transport, brug og bortskaffelse af produkter).
Scope 3-emissioner refererer til udledninger fra værdikæden, der ikke er dækket af Scope 1 og 2. De kan opdeles i 15 kategorier og udgør ofte den største del af en virksomheds samlede CO₂-aftryk.