CSRD - HVAD ER DET?
CSRD – nye krav til bæredygtighedsrapportering
Corporate Sustainbility Reporting Directive (CSRD) er EU’s nye direktiv for bæredygtighedsrapportering. Dette direktiv sikrer, at virksomheder rapporterer ensartet og detaljeret om deres miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold. (ESG)
Formålet med CSRD
CSRD skal gøre det lettere at vurdere og sammenligne virksomheders bæredygtighed. Det øger gennemsigtigheden for interessenter og fremmer bæredygtige investeringer. Direktivet er et vigtigt skridt mod EU’s mål om klimaneutralitet i 2050. CSRD erstatter det tidligere NFRD-direktiv og bliver implementeret i dansk lovgivning gennem Årsregnskabsloven.
Hvem skal rapportere?
Direktivet omfatter primært store virksomheder og børsnoterede selskaber. I Danmark gælder det virksomheder i regnskabsklasse C (stor) og D. Mindre virksomheder kan blive indirekte berørt, hvis de er leverandører til større virksomheder, som kan kræve bæredygtighedsdata. Mange danske SMV virksomheder vil i løbet af kort tid begynde at møde krav fra deres kunder, som er påført krav om bæredygtighedsrapportering. Det betyder at de skal levere CO2 informationer til de ydelser, de leverer til deres kunder.
EU TAKSONOMIEN
EU Taksonomien – klassifikationssystem
EU Taksonomien er et kompliceret klassifikationssystem, der har til formål at:
Øge gennemsigtigheden i bæredygtige investeringer
Tilskynde investeringer i grønne aktiviteter
formidle klarhed over virksomheders bæredygtige økonomiske aktiviteter
3 Centrale KPI’er i EU Taksonomien
Virksomheder skal rapportere om følgende nøgletal:
Omsætning
Kapitaludgifter (CapEx)
Driftsudgifter (OpEx)
CSRD rapport
Virksomhederne skal rapportere om tre hovedområder, det drejer sig om miljø, sociale forhold og ledelse:
- Miljø
- Sociale forhold
- Ledelse
Hvad indeholder CSRD?
Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) stiller krav til virksomheder om at rapportere deres miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) forhold. Direktivet omfatter detaljerede rapporteringsstandarder, herunder klimaregnskaber, sociale aspekter og governance-struktur. Formålet er at øge transparensen og sikre, at investorer og interessenter får pålidelige oplysninger om virksomheders bæredygtighedsindsats.
hVEM HAR CSRD BETYDNING FOR?
Sådan påvirker lovgivning din virksomhed!
Den nye EU-lovgivning CSRD bringer både udfordringer og muligheder. Fremover skal store virksomheder rapportere deres bæredygtighedsindsats på en standardiseret måde, hvilket giver flere fordele:
Mulighed for at måle og sammenligne bæredygtighedspræstationer på tværs af branchen
Større gennemsigtighed over for kunder og samarbejdspartnere
Styrket troværdighed omkring virksomhedens bæredygtighedsarbejde
Bedre grundlag for at identificere forbedringsmuligheder
Omstillingen til de nye rapporteringskrav kræver ekstra ressourcer og grundig planlægning. Men investeringen betaler sig: Med CSRD får din virksomhed et stærkt værktøj til at dokumentere og kommunikere deres bæredygtige udvikling over for omverdenen.
Nye muligheder for investorer
Som investor får du med CSRD et stærkere beslutningsgrundlag for dine investeringer.
De nye standardiserede rapporteringskrav giver dig:
Detaljeret indblik i virksomheders bæredygtighedsindsats og risikostyring
Bedre mulighed for at sammenligne forskellige investeringsmuligheder
Et solidt faktuelt grundlag for dine investeringsbeslutninger
CSRD er med til at øge fokus på bæredygtige investeringer og skaber nye muligheder på det grønne investeringsmarked. Med præcise data og sammenlignelige rapporter bliver det nemmere at identificere de virksomheder, der arbejder målrettet med bæredygtighed.
Styrker bæredygtig udvikling i samfundet
De nye rapporteringskrav sætter fokus på virksomheders samfundsansvar og skaber større gennemsigtighed. Med CSRD får vi:
Bedre indsigt i virksomheders miljømæssige og sociale påvirkning
Øget transparens omkring virksomheders beslutninger og handlinger
Stærkere værktøjer til at fremme ansvarlig virksomhedsdrift
Mere effektiv dialog mellem virksomheder og samfund
CSRD er et vigtigt skridt på vejen mod et mere bæredygtigt samfund. Ved at stille krav om detaljeret rapportering motiveres virksomheder til at tage større ansvar og aktivt reducere deres negative påvirkning på miljø og samfund.
ESRS RAPPORTERINGSSTANDARDER
ESRS er en række standarder, der beskriver, hvilke bæredygtighedsoplysninger virksomheder skal offentliggøre.
ESRS består af 12 standarder, som er områder indenfor tværgående standarder, miljømæssige standarder, sociale standarder og ledelsesmæssige standarder. Der er som aftalt 12 standarder i alt.
Læs mere om ESRS – hvad er det?